SimonLinde.jpg

Who dafuq is Simon Krag Linde?
Jeg er en digital type, der har spredt små brødkrummer rundt på internettet. Både krummer fra det, jeg laver på mit arbejde og i min fritid. Fælles for begge er, at det kommer af lyst og af nysgerrighed. Fedt, ikk?

Lad os starte med arbejdet. Det er nemlig hos BRO Kommunikation, hvor jeg er ansat som juniorkonsulent, medredaktør på BRO Blog og copywriter. Og hvad indebærer det så? En hel del, skal jeg fortælle dig.

Først med SEO corporate-buzzwords:
• Jeg arbejder content, copywriting og kommunikationsstrategiske projekter.

Lad os grave lidt dybere i muldet:

Ca 1/3 af min tid har jeg medredaktør-hatten på. Det er BRO Blog, vi snakker om. Og endnu mere konkret betyder det, at jeg skriver blogindlæg om kommunikation – både i eget navn og for andre, populært kaldt ghostwriting (<-- SEO). Inklusive alt det, der rimer på SoMe og content marketing. Mere konkret snakker vi om podcasts på BRO fm og om at skrive de der lækre nyhedsmails, som du ikke kan lade være med at åbne - eller som du netop venter med at åbne, indtil du ved, du har en halv time, hvor du rigtig kan fordybe dig (når du har fundet dine hyggerstrømper og en stor kop kaffe frem).  

De sidste 2/3 af min tid går med konsulent- og copywriter-hattene, som jeg skifter imellem. Men oftest sidder jeg bag en skærm og hamrer i tasteturet. Det gør jeg, fordi jeg sidder og laver sådanne opgaver for vores kunder:
• Kernefortællinger
• Tone of Voice
• Personaer
• Og en masse tekster, der bliver læst til ende.

Selvom jeg kun har været fuldtidsansat i BRO siden sommeren ’17, bliver jeg konstant kastet ud i nye udfordringer, og jeg har allerede løst virkelig fede opgaver for bl.a. Tivoli Casino, ATP, Kbh Kommune, TryghedsGruppen, Totalkredit og Lederweb.dk.

Kan du holde til mere? For nu kommer vi til det, jeg laver i min fritid:
- Der skriver jeg også her på bloggen. Men faktisk sker det som oftest, at det er mig, der finder fede gæstebloggere, der bidrager til #MitFørsteJob

Og i løbet af 2018 søsætter jeg en lille podcast-båd. Vil du være med i crewet? Så skriv til mig på simonlinde@gmail.com

Og så var der brødkrummerne, jeg snakkede om:
www.BRO-blog.dk
www.eurowoman.dk
www.DenFri.dk
www.TalentGuiden.dk

PS: Jeg har læst en Cand.Ling.Merc i Virksomhedskommunikation fra AU/BSS Aarhus og skrevet speciale om global Employer Branding for Bestseller. Og så har jeg en bachelor i Kommunikation og Digitale Medier fra AAU.

PPS: Jeg har arbejdet med unge mennesker og fodbold 1½ år i Zambia. Halvdelen af tiden som frivillig, den anden halvdel ansat som Delevopment Consultant ved Dream Factory Zambia.

PPPS: Jeg har været manager (og største groupie) for bandet kedo, der desværre er gået i opløsning :'(

PPPPS:  Arbejder stadig lidt som frivillig for Dream Factory (når der er behov og tid) og fungerer som bindeled mellem Danmark og Zambia. Håber, at komme retur til Zambia i 2018 :)

icon-video.png

Studie

Cand.Ling.Merc i Virksomhedskommunikation på BSS, AU.

Bachelor i kommunikation fra Kommunikation og Digitale Medier på Aalborg Universitet.

icon-projects.png

Fritid

Er freelance klummeskribent hos Eurowoman og arbejder som frivillig for den dansk/zambiske non-profit organisation, Dream Factory.

icon-heart.png

Faginteresser

Jeg interesserer mig for digitale og sociale medier; især Twitter, Facebook og Instagram. Jeg brænder for mennesker og udviklingsarbejde og sidst men ikke mindst så elsker jeg at skrive.