Studieteknikker - Part one

Dagens blogindlæg handler om studieteknikker, og jeg vil lade dig smugkigge på mine notater – om at tage notater!

 

Notatteknik
Hvis du ønsker at kunne deltage nogenlunde tilfredsstillende på et studie, kræver det, at du tilegner dig nogle færdigheder og studieteknikker, der bl.a. inkluderer følgende:
- Notatteknik
- Læseteknik
- Mundtlig fremlæggelse
- Akademisk skrivning

I dag tager jeg fat på den øverste, notatteknik, og videregiver dig mine råd og præsenterer en skabelon til at tage gode notater. For at starte lige på og hårdt; der er ikke et endeligt svar på, hvad der er den rigtige eller bedste notatteknik (velkommen på humaniora), det vil variere fra person til person. Generelt for studieteknikker er det dog essentielt, at du er opmærksom på dine stærke og svage sider, så du kan fordele dine kræfter bedst muligt.

Er du fx hurtig til at skrive (notere), men ikke så god til at organisere noterne? Elle vice versa? I så fald kan du overveje at gøre følgende:

-          Forbered/organisér en skabelon inden undervisningen

-          Organisér noterne efter undervisningen

Begge tiltag kan med fordel kombineres, for at få mest ud af dine noter. Men hvorfor overhovedet tage noter? –Det skal jeg svare dig på!

De gyldne noter
Notattagning er - ligesom alle andre elementer på en videregående uddannelse - for din egen skyld. Gode noter er fantastiske til at aflaste din hukommelse (eller mangel på samme), og ikke mindst en gunstig måde at fastholde værdifulde informationer til senere brug. Når du selv tager noter (og ikke smugkigger over skulderen på sidemanden som i folkeskolen) fremmer det din forståelse af stoffet. Når du skriver ned med dine egne ord, sker der en dybere bearbejdning, der gør, at du bedre kan huske. Videnskaben meddeler også om, at man koncentrerer sig mere, når man tager notater, da vi er ekstra opmærksomme på at ’spidse ører’.[1] Derfor vil jeg gerne understrege dette råd: tag ALTID noter – også selvom du ikke nødvendigvis kommer til at bruge det igen senere. Det værste der kan ske, er, at du bliver klogere.  ; )

Du kan tage notater i mange forskellige settings, herunder ifm. undervisning, læsning eller opgaveskrivning. Fælles for dem alle er, at de skal organiseres lettilgængeligt, så du nemt kan finde tilbage dem, når der er brug for det. Her er der hjælp at hente takket være diverse notatprogrammer, der i forvejen er installeret på PC og Mac, eller som kan downloades gratis fx OneNote, ForeverNote etc.

Undervisningsnotater:
I det følgende vil jeg tage udgangspunkt i undervisningsnotater – altså noter, som du tager undervejs til en forelæsning eller anden undervisningssituation. Her vil jeg præsentere den skabelon, jeg bruger, og som virker godt for mig. Jeg bruger Microsoft OneNote 2010, der giver mig gode muligheder for at opdele i semestre, kurser, forelæsninger etc. i et let og (nogenlunde) overskueligt design. Det tager i hvert fald ikke lang tid at lære, og det mest giver sig selv.

På dette screenshot ses hvordan der er en trefoldig inddeling af henholdsvis semester, kursus/fag og kursusgang/forelæsning. For at hjælpe dig selv, kan du forberede dine noter med ovenstående informationer ganske enkelt ved at copy/paste fra dit studies intranet – såfremt at det er tilgængeligt (de er ikke lige effektive alle steder). Derudover har jeg inden undervisningen indsat overskriften og indledningen på kursusgangen samt den tilhørende litteratur. På den måde har jeg gjort det let og overskueligt for mig selv. Herefter kan jeg gå i gang med den egentlige notatskrivning.

I det nedenstående screenshot ser du, hvordan min egentlige notatteknik tager sig ud:

Som du kan se ovenfor, så er mine noter opdelt i tre spalter hhv. temaer/overskrifter, notater og stikord. Jeg foretrækker dog ofte at inkludere tema/overskrift i den midterste spalte, hvor de ’egentlige’ notater er at finde.


Du har hermed fået lov til at tage et smugkig over skulderen og luret min notatteknik, fået et par råd med på vejen og lært hvorfor det er så vigtigt at tage notater – nu er det tid at du tager sagen i egen hånd!

I det næste blogindlæg vil jeg føre faklen videre og præsentere lavpraktiske forslag til notattagning i undervisningssammenhæng, komme omkring at tage notater direkte i litteraturen og ikke mindst præsentere et hemmeligt trick (shh!) til fastholdelse af dine forelæseres guldkorn.    

 

[1] http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/husker-vi-bedre-nar-vi-tager-noter

Studiestart - part two

 

Køb af studiebøger

Dagens blogindlæg skal guide dig sikkert gennem pensumjunglen, forbi overtrækket på bankbogen og ind i din varme hule med de rette bøger, som du skal bruge til semesterstart.

Bogkøbet er en tretrinsraket, der består af følgende tre faser:               

Research
Det er så nemt at falde i factum-fælden, når nu boghandlen har samlet alle de bøger, du skal bruge på 1. semester, og der er 10 % rabat, hvis du køber dem i dag… Men sandelig, sandelig siger jeg dig: Det er spild af penge at købe nu til svimlende høje priser, når du kan spare flere tusinde, ved at afsætte lidt tid til research.

Først og fremmest, hvem siger, at de bøger, der er angivet på pensumlisten, er relevante for dig og dit studieliv (dog er de fleste bøger som oftest ret relevante for dig og dit studieliv)? Brug lidt tid på at kigge læseplanen igennem for at se, hvor meget den givne bog nu engang skal bruges. Er det hele bogen, der skal læses i løbet af semestret, er det nok en meget god idé at anskaffe sig den, men er det blot et kapitel, findes der jo mange andre måder er tilgå sig litteraturen – og disse vil jeg komme nærmere ind på om lidt. Derudover bør du undersøge om bogen er angivet som primær litteratur (litteratur der forventes, at du læser ifm. forelæsningerne) eller som sekundær litteratur (litteratur der ikke forventes, at du læser ifm. forelæsningerne).

 

Screening
Biblioteket er din ven, når det kommer til screening af potentielle bøger, der skal købes til semestret. Den åbenlyse fordel ved at låne bøger på biblioteket er, at det er gratis (yay), mens ulempen er, at du kun kan låne bøgerne for en begrænset periode (men imidlertid tilstrækkeligt til at læse det ene kapitel). Selv går jeg på biblioteket og låner alle bøger til det kommende semester, så snart at pensumlisten er blevet offentliggjort. Derefter finder jeg fx ud af, at bog X var komplet ubrugelig, men at bog Y ville være en særdeles god investering. Derved sparer jeg 500 kr. ved at lade være med at købe den komplet ubrugelige bog X. I et par tilfælde har jeg været så heldig, at kunne genlåne flere bøger gennem et helt semester, da der ikke var andre, der havde reserveret de pågældende bøger (yay). Tricket er at oprette sig som bruger flere steder!

 

Købsfasen
Når du har brugt lidt tid på at researche, og de heldige bøger er kommet videre fra screeningsfasen og til købsfasen, så er der mange penge at spare, ved at købe bøgerne brugt. Der er som regel intet galt med at købe en brugt bog, og det værste jeg har oplevet, er, at de gode pointer allerede er understreget (åh øv, hva’?). Du skal selvfølgelig være opmærksom på, hvilken udgave der står på pensumlisten kontra den brugte bog, du gerne vil købe. Det er ret uhensigtsmæssigt, hvis du står med en 20 år ældre bog end din forelæser, og ikke kan finde hverken op eller ned, fordi den sidenhed er blevet revideret og opdateret. ’Okay, jeg har fattet det, vis mig hvor jeg kan købe bøgerne henne’ – bare rolig, jeg kommer til sagen nu.

Køb af bøger – bare billigere:

1.      Køb af ældre studerende

2.     Pensum.dk (saxo.com eller evt. køb/sælg hjemmesider som dba o. lign.)

I disse tider er det nærmere reglen end undtagelsen, at der på facebook er oprettet grupper, hvori ældre studerende sælger deres bøger til det nye kuld. Det er nemt, det er billigt og det er ren win-win. Disse grupper rummer som oftest her-og-nu-tilbud, så det gælder om at være hurtigst eller skarpest i forhandlingsprocessen.

En anden oplagt mulighed for at købe billige, brugte bøger er pensum.dk. Foruden at sælge brugte bøger, henviser de også til 10 online-forhandlere og angiver, hvem der er billigst, hvad prisen er med transport og hvor lang ventetid man kan forvente. En af dem der kan anbefales er saxo.com, der giver studierabat, så snart du registrerer dig som studerende på deres hjemmeside. Alternativt kan man benytte sig af alskens køb-og-salg-hjemmesider som dba, gul og gratis etc.


Hvis du følger mine råd og de tre simple faser, kommer du sikkert gennem pensumjunglen uden at få tilsendt rykkergebyrer fra banken grundet uautoriseret overtræk – i givet fald at du ikke allerede er røget i factum-fælden og har kastet 4500 kroner efter 5 bøger…hvis ikke, så vil jeg ønske dig held og lykke i jagten efter billige studiebøger.

(foto fra optimataxrelief.com)

Studiestart - part one

 

Bolig edition

I år har 91.231 ansøgt om en plads på en videregående uddannelse. Inden længe slår universiteterne dørene op og byder 64.397 af dem indenfor. Studiestart er en tid, hvor man som nyudklækket studerende står med flere spørgsmål end Karsten Hønge (vikaren fra Helvede) kan stille til en spørgetime. Det kunne fx være: ”Hvor skal jeg bo henne?”, ”Hvilke bøger skal jeg købe?” og ikke mindst bekymringer om gruppeinkludering, rustur, studieteknikker, skema og hvordan man skal klare den umenneskelige ’information overload’.

Derfor vil jeg tage fat i disse emner, nogle mere overfladisk end andre, sparre dig for en masse fodfejl (jeg taler af erfaring), og på overskuelig vis gøre dig klar til at sparke dørene ind med en hel del mindre bekymringer end dine studiekammerater.


Bolig – formodentlig har du allerede fået fat i en bolig (det stigende antal af forældrekøb fortsætter ufortrødent), da det pr. dags dato er ved at være ’op over’, hvis ikke så fortvivl ej, for der er stadig mange muligheder:

I de største byer er der portaler for ungdomsboliger. Hjemmesiden http://www.ungdomsboliger.dk har samlet dem for dig og linker eksempelvis til www.ungdomsboligaarhus.dk for studerende i Aarhus.

Studieboliger er som regel væsentlig billigere end almene boliger, som du kan skrive dig op til ved diverse boligforeninger. I Aarhus kan www.aarhusbolig.dk anbefales, da det er en sammenslutning af alle Aarhus’ boligforeninger og dermed har et bredt udvalg og ikke mindst et lavt årligt gebyr på 100kr.

Står du i lort til halsen og er blevet tilbudt at bo i en husvogn 15 km væk fra dit studie, kan du overveje at kigge mod www.boligportalen.dk, hvor det kan gå rigtig hurtigt. For at få succes på Boligportalen kræver det en fin, simpel og velskrevet profil, en god - men vigtigst af alt - HURTIG AFSENDT ansøgning, for der er virkelig rift om buddet. At oprette en profil på boligportalen er en forholdsvis dyr affære: 2 måneder for 395 kr., men jeg kan berette, at jeg selv har en 100 % succesrate (2 ud af 2 forsøg) på Boligportalen i hhv. København og Aarhus. Tricket er tage sig tid til monitorere Boligportalen og være first mover, når der dukker et nyt spændende boligtilbud op. Derefter er det meget vigtig at få sat et ansigt/navn på sin ansøgning, så den differentierer sig fra de 500 andre ansøgninger, som boligudlejeren sidder inde med efter en time. Derfor ringer jeg altid til udlejeren, stiller et uddybende spørgsmål til ansøgning (ex: ”Jeg kunne ikke læse mig til om internet/tv/el var inkluderet...”), hvilket muliggør, at jeg får præsenteret mig selv og gjort opmærksom på min ansøgning. Derefter må charmen klare den resten af vejen, når du bliver indkaldt til samtale.

Jeg håber, at du har fået fat i en lækker lejlighed, så du kan krydse én ting af din liste inden studiestart – hvis ikke, så ønsker jeg dig masser af held og lykke.

I næste blogindlæg vil jeg tage fat på emnet vedr. køb af studiebøger, hvor jeg vil præsentere måder, hvorpå du kan undgå at smide mange unødvendige penge ud ad vinduet.

 

(foto fra samf.ku.dk)